Bliv en del af noget større ! Det er mantraet som Vestervig Agger aktivitetscenter er bygget op omkring. Vores center er opbygget gennem ildsjæle gennem generationer, som gør det muligt at vi hele tiden udvider med nye spændende aktivitetstilbud for børn og voksne. Vores halbestyrers gåpåmod og lydhørhed gør, at vi hurtigt kan tage nye tiltag ind. Dette gør at vi hurtigt kan omsætte fra tanke til handling. Har du den gode ide, skaber vi rammerne sammen! Vi tilbyder eksempelvis squash, fitness, håndbold, pilates, yoga ( også for mænd ) badminton, fodbold, spinning, gymnastik, groove Dance, hundetræning inde. Derudover tilbydes der også fysioterapi fra Snedsted. Det nyeste tiltag er floorball, her mødes vi i alle aldre og der er sved garanti hver gang. Derudover har Vestervig skole, Vestervig vuggestue og børnehaven Markblomsten sin daglige gang, som bruger hallen og lokale aktører til at lære spille badminton, squash, håndbold, gymnastik m.v. Den nemmeste betegnelse for Vestervig Agger Aktivitetscenter – må være dit lokale kraftcenter. Vi rummer det hele, pensionistforeninger, café aftener med god musik og lækkert til ganen. Kom og bliv del af noget større! Bonus info:
- vidste du at nogle at de bedste danske samt europæiske kvindlige squashspiller er udviklet i Vestervig squash klub.
- Vi har spinning rum med nok Danmarks flotteste udsigt, nemlig Nationalpark Thy!
- Vestervig Agger hallen blev i sin tid opført af mange seje lokaler krafter, og det mærkes i hele DNAet endnu!
- Her er altid kaffe på kanden!
- vi kan hjælpe dig med at finde vejen til vores idyllisk beliggende tennis bane.